Kollektion: Victoria Juul
Handmade by Victoria Juul ønsker at bringe kunsten ind i hjemmet. Jeg arbejder på at bryde de traditionelle rammer for, hvordan service skal se ud. Min keramik skal skabe blikfang og starte samtaler. Jeg ønsker et bemærkelsesværdigt look fremfor det perfekte.
Jeg ser mit lille univers som en boble af slowmade uperfekt håndværk midt i en kultur af masseproduktioner.
Jeg arbejder i stentøj, hvilket brændes ved høje temperaturer. Dette gør at keramikken er modstandsdygtig og tåler både opvaskemaskine, mikrobølgeovn og kan stå ude i vind og vejr.
Keramik er en omstændig proces. Hver enkelt stykke keramik er håndlavet ned til mindste detalje. Hver ting er i hænderne minimum 10 gange, inden det står færdigt.
Jeg har mit værksted midt i min og min kærestes 63 kvm lejlighed, hvilket gør at jeg altid er tæt på mit arbejde og de processer der følger med
Jeg finder inspiration hvor end jeg går hen. Jeg er glad for de sociale medier som inspirationskilde men finder også endeløs inspiration i naturen, bylivet, mennesker mm.
Når du støtter min lille virksomhed, støtter du en drøm. Du giver mig samtidig mere tid til at lave det, jeg elsker.